" Det lille ø-rige Tuvalu i Stillehavet risikerer om få årtier at være forsvundet i havet. Stigende vandstand og kraftigere storme truer eksistensen for de godt 11.000 indbyggere, der deler skæbne med millioner af mennesker rundt på kloden med bopæl i lavtliggende områder. Funafuti er hovedøen i stillehavsriget Tuvalu, der består af i alt ni beboede øer og atoller. Mod øst hamrer Stillehavets bølger mod den stenede koralkyst. Mod vest er presset lidt mindre fra den noget mere rolige lagune. Den er som mange andre øer og lavtliggende områder på kloden truet af, at vandstanden i verdens have stiger. "
- Niels Hougaard , Fotojournalist